Hjemmesiden bruger cookies, billeder og video

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser, hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden. GDPR: Forvent, at vi tager billeder og optager video af pladsen og vores gæster, som vi bruger på website og sociale medier. Ønsker du ikke dette, kan du skrive en e-mail til info@hedebocamping.dk Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du ovenstående.

Du kan læse mere om vores cookie- og GDPR politik her

Det summer af motorer i Sæby i uge 29

Flere tusinde gæster fra nær og fjern kigger normalt forbi, når flere hundrede motorcykler og specialbiler vises frem på Hedebo Strand Camping i Sæby tirsdag og onsdag i uge 29.

Det er en meget gammel tradition, der igen i år afvikles på den populære campingplads i Sæby tredje tirsdag og onsdag i juli. I mere end 40 år har der været hhv. motorcykel- og biltræf de to dage, og i 2022 slog biltræffet om onsdagen rekord.

Denne smukke sommeraften parkerede 432 biler nemlig på stranden og campingpladsen, og aftenen før dukkede godt 900 motorcyklister op.

- Vi er meget spændte på, om vi kan tiltrække endnu flere udstillere og lige så mange tusinde gæster i år, siger ejer og lejrchef Eric Christensen. Han opfordrer alle med en motorcykel til at dukke op tirsdag den 18. juli og folk med en veteranbil eller bare en lidt speciel bil til at komme og vise den frem onsdag den 19. juli.

En gammel tradition fortsætter – trods alt

Ud over de mange udstillere kommer der også mange motorinteresserede fra hele Nordjylland  - også fordi Hedebo Strand Camping i mange år har været kendt for sit museum med 135 motorcykler og 2 veteranbiler. Alle maskinerne er samlet igennem et langt liv af 1. generation på campingpladsen, Bendt Christensen, der desværre døde tidligere på året.

- Selvom alle vores motorcykler og biler nu er flyttet op til museet, Maskinrummet, i Skagen, bliver vi selvfølgelig ved med at gennemføre motorcykeltræffet og biltræffet, som min far startede tilbage i 80erne, siger Eric Christensen.

Alle er velkommen de to aftener, hvor Café Hedebo med Lisser bag skranken serverer markedspølser, øl og vand. Ligesom Hedebo Super som altid byder på mange spændende ting og sager i købmandsbutikken.

Af Lene Krüger