Oplev Skagen fra din cykelsadel på denne smukke tur. Alle torsdage starter turen kl 10 og slutter kl 12, og vi kører, når vi har minimum 2 deltagere og max 18 deltagere. Tilmeld dig denne eller andre oplevelser her i Nordjylland online på turistbureauet Toppen af Danmarks hjemmeside.
Først går det gennem Østerby til "Grenen-sporet", hvor du kan opleve den oprindelige klithede, en bro lavet af genbrugsmateriale og nyde idyllen ved Jennes Sø. Så kører I forbi Utzons bygning og kolonihaverne i Nordbyen. Der er kig til Brøndums, Kunstmuseet, Bamsemuseet og Anchers Hus undervejs. På Skagen Kirkegård hører du historien om Byfoged Lund og hans afrikanske slave og ser mindelunden for de 8 fiskere, der mistede livet ved Daphnes forlis. På vej tilbage til havnen cykler du forbi Bryghuset, Sct. Laurentius Kirke og ser Skagen Byvåben på det tidligere rådhus.
Tilmelding: Skagen Turistbureau senest kl 16 dagen før. Min 2, max 18 deltagere.
Mødested: Fiskerstatuen på Skagen Havn. Afsluttes samme sted.
Pris: 100 DKK pr person. Betaling ved tilmelding. Tilmelding online her senest dagen før kl. 15.30.
Tid: Hver torsdag kl 10-12 i perioden 6. juni - 27. juni og 1. august - 12. september 2019
OBS - husk at printe din bekræftelse på bestillingen ud og medbring den til arrangementet.