Der er en meget positiv stemning her på Hedebo Strand Camping. Vores godt 400 fastligger pladser er næsten udsolgt, og fastliggerne er ivrige efter at komme igang.
Vores fastliggere har været igang det meste af marts med at sætte op og gøre klar til sæsonen, der ellers først startede officelt 31. marts. Ejer Eric Christensen
Det er primært det milde vintervejr, der har fået gang i fastliggerne meget tidligt. Men også det, at de her på pladsen kan få hjælp til at stille vogn og fortelt op, lægge gulv og få gjort vognen ren, sætter gang i fastliggerne.
Vores polske medhjælpere er en helt uvurderlig hjælp for både campister og os i receptionen. De er hurtige og meget tjenstvillig og elsker at arbejde her. Også selv om de så må undvære familien det meste af sommeren. Eric Christensen.
Ud over at klippe græs og de mange meter hække og holde hytter og pladser i god stand står Frannek og Edward, som de to kaldes i daglig tale, også for rengøringen af servicebygningerne. I højsæsonen sker det mindst to gange i døgnet, så her kræves der ekstra hænder.
Nu venter så lige endnu en weekend, hvor de de sidste fastliggere skal tjekkes ind og hjælpes på plads. Herefter kan sæson 2017, der allerede nu tegner rigtig godt, bare komme an.