Coronakrisen har sat en stopper for mange ting også for det store træf med flere hundrede veteran motorcykler og specialbiler, som vi har holdt her på Hedebo Strand Camping tredje tirsdag og onsdag i juli i mere end 40 år.
Desværre har vi som så mange andre måttet aflyse vores store (efterhånden legendariske) event, hvor der fx sidste år kom mere end 600 motorcyklister på besøg et par timer en juli aften. Bare for at tjekke hinandens maskiner og spise en pølse i cafeteriet.
Næste år regner vi selvfølgelig med at kunne holde træffet - endnu en gang tredje tirsdag og onsdag i juli - nemlig den 20. og 21. 2021.
Indtil da har vores motorcykelmuseum åbent og kan besøges af vores campister kl 19-21 i højsæsonen (uge 27-31 inkl) og efter aftale med Christensen Senior, der gerne fortæller om sine godt 150 smukke, gamle maskiner.