Vi har allerede mange, dygtige medarbejdere, men vi har også brug for dig!
Vi er en af Nordjyllands mest populære turistdestinationer og holder primært åbent fra 1.4 til 1.10, men har fra 2025 også åbent for dele af pladsen om vinteren. Vi har en spændende, sjov og lærerig arbejdsplads med et allerede ret stort og meget dygtigt team. Men vi har travlt og søger flere engagerede og serviceorienterede kolleger, der kunne tænke sig at arbejde her i caféen, hos købmanden og på campingpladsen. I første omgang primært forår og sommer, men på sigt kan der også komme opgaver til dig om vinteren. Kort sagt: Vi har brug for dig!
Seniorarbejdere
Vi søger en gruppe Seniorarbejdere (gerne pensionister), der kan bidrage med stor livs- og arbejdserfaring og en naturlig lyst til at hjælpe vores mange danske og udenlandske kunder. Elsker du at lave mad, vil du måske gerne arbejde i vores café. Vil du hellere arbejde i en butik, er det Hedebo Strand Super, du primært får opgaver hos. Har du erfaring med rengøring, kan vi måske bruge dig som afløser for vores faste rengøringsteam.
Dine arbejdsopgaver kunne hos Hedebo Strand Café bestå af madlavning, kundebetjening og varemodtagelse. Chefen vil stort set altid være til stede, så her vil du sjældent komme til at arbejde alene. I Hedebo Strand Super vil du af og til skulle passe butikken alene eller sammen med en flexarbejder, så her får du opgaver som ledelse, kundebetjening og salg. Som del af campingpladsens rengøringsteam, vil du få nogle faste opgaver en eller flere dage i ugen.
Ungarbejdere
Vi søger også flexarbejdere minimum 15 år gamle, der skal arbejde der, hvor vi har mest brug for det. Du skal altså være indstillet på, at du måske skal arbejde både i caféen, i butikken og på campingpladsen. Har du erfaring fra tidligere jobs, er det godt, men ellers skal vi nok hjælpe dig godt i gang med dit job. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde, er fleksibel og selv kan tage initiativ til at løse opgaver, der kunne være kundebetjening, oprydning og opvask, lagerarbejde, rengøring osv.
Hvad vi tilbyder
- Du får gode kolleger, som gerne gør en ekstra indsats for dig.
- Du får en grundig oplæring, så du føler dig tryg i dine opgaver.
- Du får meget arbejde i højsæsonen og mindre i lavsæsonen.
Ansøgning
Send en kort beskrivelse af dig selv, et billede samt dit CV senest den 31. januar til Lene Krüger på lene@hedebocamping.dk. Samtaler finder sted primo februar, og ansættelse starter den 1. marts.
Hent jobopslaget som pdf-fil her...