Mange af vores gæster elsker at bo i første række med frit udsyn og få meter til Kattegat. Nogen vil hellere bo tæt på service, på café, købmand eller en legeplads. Andre vil have fred og ro og bo op ad skov og eng. Måske for hundens skyld. Ligegyldigt, hvilken plads du vælger, er hyggelige Sæby, havet og en af vores medarbejdere altid tæt på
Vores strandpladser er 90-120 m2 og ligger i forreste række få meter fra stranden og med direkte udsigt til Kattegat.
Hvis du vælger en af disse pladser, skal du regne med at få længere til en af vores 4 servicebygninger med toilet, bad og køkken samt legepladser og badeland. Til gengæld har du hav og stilhed lige uden for dit vindue.
På vores autocamper pladser overnatter du i tryghed med ro og havduft som nabo 2 km på strandpromenaden fra Sæby Havn. Vores stellplätze er store, med nem tilkørsel og er befæstede til RVs. Vil du hellere bo direkte på stranden, er du selvfølgelig velkommen til at booke en strandplads, hvis føret er til det.
Hos os har du alle faciliteter, så du kan komme af med spildevand, husholdingsaffald og tanke drikkevand. Og du betaler IKKE pladsgebyr for en autocamperplads i lavsæsonen.
Med en stor plads, der er ca. 120 m2, får du virkelig plads til at indrette dig, som du har lyst til. De ligger primært i USA området, og vælger du en plads på Kentucky eller Mississippi er du ret tæt på bad, køkken og receptionen. Mens du på fx Dakota eller Indiana er tæt på havet.
Vil du gerne have fred og ro - fx med din hund - bør du vælge en plads på Hawai eller Alabama. Så har du både kig til havet og til rådyr og harer på vores fantastiske naturgrund.
Naturpladserne ligger i den nordligste del af Hedebo Strand på Hawaii og Alabama - lidt væk fra service, legepladser og Hedebo Torv. Her oplever du det mere rå campingliv med god mulighed for vind i håret og havluft i næsen.
Pladserne er 100-110 m2, så du har god plads til en autocamper, campingvogn eller et stort telt. Og måske med din egen båd tæt ved. Her er ikke strømtilslutning, så du kan evt. oplade din telefon - hvis du har brug for en - i receptionen eller Udsigten.
BEMÆRK, hvis du gerne vil have fred og ro til dig og måske din hund, kan du med fordel vælge en naturplads. Eller en anden plads på Hawaii eller Alabama. Du betaler ikke pladsgebyr i lavsæson.
Du behøver ikke ligge på en teltplads, fordi du bor i et telt. Du kan vælge lige præcis den plads, du har lyst til. Men faktisk ligger vores teltpladser helt fantastisk!
I Oklahoma området bor du tæt ved en overdækket terrasse. I Hawaii området er der altid fred og ro. Begge steder er du meget tæt på naturen og har god plads til både bil, telt og cykler.
BEMÆRK, du betaler ikke pladsgebyr for en teltplads i lavsæsonen.
Standardpladserne er 90-100 m2 og er fordelt over hele pladsen. Du kan vælge en plads tæt på en af vores fire servicebygninger med toilet, bad og køkken.
Du kan også vælge en plads, hvorfra dine børn nemt kan finde tilbage efter en tur på legepladsen. Eller en plads tæt ved vores vandland, der ligger ved hovedindgangen.
BEMÆRK, du betaler ikke pladsgebyr for en standardplads i lavsæsonen.
Om vinteren - 1.1 til 26.3 og 1.10 til 31.12 2026 - har vi mindre service, men vi holder alligevel åbent.
På udvalgte strand- og autocamperpladser kan du campere her og nyde naturen og de få kilometer langs stranden ind til hyggelige Sæby.
Selvom receptionen er lukket, er der altid en af vores medarbejdere tæt på. Så har du brug for hjælp, ring på 98461449 eller send en mail på info@hedebocamping
Camper stop koster 200,- kr alt inkl.
Vi har et begrænset antal bådpladser, som du kan leje, hvis du har booket en plads eller hytte her. En bådplads er ca 10 m2, og der er således kun plads til en lille båd.
Når du lejer en bådplads, får du også adgang til ophalingstraktoren, der naturligvis altid skal sættes på plads efter brug. Bådpladserne ligger nord for pladsen (lige ved siden af naturpladserne) og er uden opsyn. Vi påtager os intet ansvar for evt. tyveri af båd eller materialer.
Ved bestilling betales depositum 500 kr (dog max opholdets pris). I højsæsonen kan opholdet uden beregning forkortes eller flyttes senest 14 dage før ankomst.
Forkorter du dit ophold efter ankomst, betaler du for de dage, du har været på pladsen, samt 500 kr derudover (dog max prisen for det oprindelige ophold).
I lavsæsonen kan opholdet uden beregning forkortes eller flyttes (evt. til nyt år). Depositum tilbagebetales ikke, men vi laver gerne en voucher til dig, som du kan bruge samme år eller året efter.