Der er flere måder, du kan booke din plads eller hytte her hos os. Foretrækker du at gøre det selv online, er det en mulighed. Vi hjælper dig også gerne med at finde din næste yndlingsplads, for vi kender pladsen ud og ind.
Vi har en stor campingplads med mange forskellige pladser i forskellige områder, så der er helt sikkert også en plads, der passer lige præcis dig. Måske vil du helst bo i naturen med fred og ro og vind i næsen? Måske vil du gerne bo der, hvor det hele sker, og der er noget at kigge på hele tiden? Ring til os på +4598461449 og lad os guide dig til at finde den rigtige plads. Du er også meget velkommen til at sende en mail på info@hedebocamping.dk - husk vi skal bruge navn, adresse og mobilnummer når vi skal oprette en booking.
På vores online bookingportal kan du se de forskellige pladstyper og hyttetyper, og her kan du også se, hvad din booking vil koste. Du kan betale enten depositum forud, eller du kan vælge at betale hele bookingen med det samme. Book online her...
Hedebo Strand Natur er 20.000 m2 uspoleret og vild natur, hvor rådyr og andet vildt nyder livet
Vi kan kun garantere bestemte pladser ved min. 5 dages ophold, men bestræber os altid på det. Ved kortere ophold kan bookingen blive flyttet til en anden plads inden for samme kategori.
Ændring og annullering af booking
Ved bestilling forudbetales 500 kr (dog max opholdets pris), der ikke tilbagebetales ved afbestilling eller no show. I højsæsonen kan opholdet uden beregning forkortes eller flyttes senest 14 dage før ankomst. Forkorter du dit ophold efter ankomst, betaler du for de dage, du har været på pladsen, samt 500 kr derudover (dog max prisen for det oprindelige ophold). I lavsæsonen kan opholdet uden beregning forkortes eller flyttes (evt. til nyt år), men forudbetalingen tilbagebetales ikke.
Priser
For nogle pladstyper betaler I kun pladsgebyr i højsæsonen 21.6-16.8 (uge 26-33 og pinse). I lav- og højsæson betaler I et persongebyr pr overnatning på 110 kr pr voksen (+13 år), 90 kr pr barn (3-12 år), baby (0-2 år) bor gratis. Tag gerne max 2 hunde med (25 kr pr døgn). Badelandet er gratis for campister. Brusebad koster 5 kr (4 minutter). Overnattende gæster betaler persongebyr og får så også adgang til poolen, en dagsgæst betaler 20 kr.
Ind- og ud-check
I lavsæsonen er der ofte mulighed for sen ud-check (gratis og kun hvis pladsen ikke er booket, spørg i receptionen), men ellers skal pladsen forlades senest kl 12. Den er klar til indflytning kl 13 og ofte tidligere i lavsæsonen. Vi holder kun din plads til kl 18, så ring til os ved ankomst senere eller send en mail. Dukker I ikke op, mister I forudbetalingen.
Din hytte er klar til indflytning kl 15 og skal forlades senest kl 11 (i lavsæsonen er tidligere tjek ind og senere tjek ud ofte mulig og er gratis – spørg i receptionen). Ved ankomst senere end kl 18 skal receptionen kontaktes (på T +4598461449), hvis du vil bevare din booking. Nøglen hentes og afleveres også i receptionen.
Når du bestiller en hytte
I ugerne 28-31 (inkl.) kan du kun booke vores luksushytter i hele uger fra lørdag til lørdag og standardhytterne fra søndag til søndag. Du betaler 50 % af opholdets pris forud - ved ophold under 500 DKK betales det fulde beløb - restbeløbet betales senest ved ankomst.
Hvis du afbestiller, flytter eller forkorter opholdet
Senest 30 dage før opholdets start = du betaler 1.000 kr i administrationsgebyr eller opholdets pris, og vi tilbagefører evt overskydende beløb. Efter 30 dage før opholdets start = de forudbetalte 50 % tilbagebetales ikke.
Hent bookingbetingelser og ordensregler for camping her… og for hytter her…